Her er et par tricks til at forberede sit barn bedst muligt til at starte i skole:
Om børn og spørgsmål
1: Giv dig tid til at svare - så godt du kan - på deres spørgsmål. Hvis du ikke ved det, så sig det. Hvis du virkelig vil dyrke og styrke dit barns nysgerrighed, så find ud af svarene sammen. Ring til en ven, gå på biblioteket – nogle gange bliver man overrasket over, hvad man kan finde om ”Hvor kommer støv egentlig fra?”
2: Du skal være klar over, at dit barn hverken er dumt eller ”bare et barn”, fordi det stiller underlige spørgsmål. Det eneste børn mangler i forhold til voksne er erfaring. De stiller spørgsmål ud fra det, de kan se. De spørger, fordi de fornemmer, at der er noget, der ikke hænger sammen, og at de ikke selv kan regne den ud. Hold masken, selv om spørgsmålet måske lyder sjovt. Når dit barn føler sig tryg ved at stille spørgsmål, betyder det, at han/hun føler sig tryg ved at skaffe sig viden. Så kan det være at han - senere i livet - er inde i den gode vane med at sætte spørgsmålstegn ved ting, han er usikker på - for eksempel hvis han bliver tilbudt stoffer.
3: Du kan opfordre dit barn til at se selv! Nogle gange får børn så en vane med at spørge dig om alt, som en slags erstatning for at tænke selv. Den vane kan brydes ved, at man bare spørger: ”Hvad tror du?” eller ”Hvad kan du se?”
Nu står du så med det her nærmest filosofiske spørgsmål. Mens du svarer, er lille Louise allerede inde i noget helt andet..
1 Gør det så enkelt, som muligt! De fleste børn kan koncentrere sig intenst, men bedst i kortere tid. Tænk i resuméer - ikke romaner.
2: Brug ikke ord, dit barn sandsynligvis ikke forstår. Hvis du nogensinde har oplevet dit barn se på dig med sådant et lidt fraværende, glasagtigt blik, så er det fordi, du har sagt noget, han eller hun ikke forstår. Du kan også fornemme det ved at barnet virker langsommere end ellers på området. Spol tilbage. Prøv at finde ud af, hvilket ord det var, der ikke blev forstået. Forklar det, og sig sætningen igen. De bedste intentioner fra både børns og voksnes side er gået helt i vasken, fordi man taler forbi hinanden.
Det gælder i øvrigt også voksne og voksne imellem!
3: Vis det. Hvis det drejer sig om et større stykke viden, som for eksempel ”hvor er solen om natten”, så vis det. Det er umuligt at forklare og umuligt at forstå med fagter og ord.
Sidst, men ikke mindst: Den bedste gave, du kan give dit barn er et stort ordforråd.
Når først han eller hun nu har lært at læse, er den næste udfordring, at forstå det man læser! Det kan man ikke, hvis man ikke kender ordene!
Her er et eksempel. Spørgsmålstegnet betyder et ord, der ikke er forstået:
”Kvælerslangen sluger sit ? ?, uden at tygge det. Bagefter ligger det i ? et stykke tid. ”
Forvirret? Det er dit barn helt sikkert også.
I virkeligheden skal der stå: "Kvælerslangen sluger sit bytte helt, uden at tygge det. Bagefter ligger det i dvale i et stykke tid."
Hvis han eller hun ikke ved, at ”bytte” også kan betyde ”et dyr, som et rovdyr har fanget for at spise det”, er det helt sikkert forvirrende. Han læser ”helt” og ved måske ikke, at det kan betyde andet end ”person, der fanger onde mennesker og kan flyve”. Da han kommer til det sidste ?, nemlig ”dvale” fatter han intet, og er stået af.
Man skal forstå ordene for at forstå sammenhængen. Jo flere ord, dit barn kender, jo nemmere forstår han sammenhængen.
har du brug for lektiehjælp, BESTIL EN GRATIS TEST
tlf 38878626 eller mail studiehusmail@gmail.com