Som forældre kan man godt komme til at undre sig. Hvad skete der i 1. klasse, hvor mit barn glædede sig til at komme i skole og blive dygtigere? Hvorfor er der nu problemer og bekymringer i skolen?
Der kan være flere grunde, men vi ser stort set altid, at barnet også klarer sig fagligt dårligt i skolen.
Hvad kommer så egentlig først - hønen eller ægget? Har han svært ved skolen, fordi han ikke kan sidde stille længe nok, eller kan han ikke koncentrere sig, fordi han ikke kan følge med, eller er blevet hægtet af?
Vores erfaring siger, at i 85% af tilfældene er koncentrationsbesværet skabt af, at barnet simpelthen er hægtet af i et eller flere fag. Før man går i gang med de store handlingsplaner, som måske endog involverer medicin, er det værd at kigge på det faglige.
Jamen, kan det faglige skabe så meget ballade? Ja, det kan det. Vi har over 20 års erfaring med at hjælpe børn, der har svært ved skolen. Vi har set, hvilken forskel det kan gøre at forstå og kunne bruge den viden, man har fået. Vi har haft masser af børn, som ikke kunne sidde stille i mere end 30 sekunder. Eller børn, der fuldstændigt havde mistet selvtilliden.
Det kan lade sig gøre at give dem roen og glæden ved at lære tilbage.
KONTAKT OS PÅ TLF: 38878626 eller STUDIEHUSMAIL@GMAIL.COM og bestil en GRATIS TEST
Hvad er det, der gør, at et barn går fra glad elev til psykisk hoppebold?
Med indlæring er det sådan, at man skal kunne forstå enkeltdelene for at forstå helheden. Det er så idiotisk enkelt, at mange ikke forstår og regner med det, men i stedet prøver at finde indviklede svar på problemet.
Hvis man ikke fatter ordene, fatter man ikke sammenhængen. Når man ikke fatter sammenhængen tilstrækkeligt mange gange, føler man sig hægtet af.
Det kan sammenlignes med at se en fransk film uden undertekster, hvis man ikke forstår fransk. De fleste voksne ville hurtigt zappe væk. Mange børn oplever en lignende situation hver eneste dag i skolen! De har bare ikke muligheden for at zappe væk. Det er umuligt at holde koncentrationen, når man ikke forstår. Derfor laver de noget andet, for at få tiden til at gå. Enten bliver de sløve og apatiske, har givet op eller bliver besværlige, og det larmer som regel.
Kan der gøres noget ud over at skælde ud?
Ja, det kan der. I virkeligheden er opskriften simpel: Disse børn skal "hægtes på" igen. Og hellere i dag end i morgen. Det er langt nemmere at rette op på dårlig uddannelse i 3. klasse end i 9. klasse.
Og skulle det så kunne ændre på en person? Hertil kan vi kun svare: Ja. Det gør det. Hvis man oplever, at man faktisk er god til noget, så får man sikkert mod på at blive bedre. Personen får mere selvtillid, og det skaber ro - både indvendig, i klassen og derhjemme.
TØV IKKE! VI KAN HJÆLPE!